Referat af møde den 10. april 2019

af | 10. apr 2019 | Afholdte møder

Referat af lokalrådsmøde den 10. april 2019

Afbud:
Referent: Jørn Bonde.
Der er følgende punkter til dagsordenen:

1. Godkendelse af referat fra lokalrådets møde den 20. marts 2019.

Referat godkendt uden anmærkninger

2. Orientering ved formanden.

Kort gennemgang af brugermøde med Sport- og Eventpark. Lokalrådet havde fremsat ide til, at Sportscentret åbnes mere op, omkring indgangspartiet og evt. sammenlægning af aktiviteter. Der arbejdes videre med dette fra SEPE.

Bemandingen i Sportscentret udvides, således at der fremover vil være daglig bemanding

Generalforsamling i Bramming Fjernvarme afholdes den 23.5. Lokalrådet opfordrer brugere til at møde op, for at tage stilling til vedtægtsændringer, der bl.a. omhandler uoverensstemmelse mellem Bramming Boligforening og Bramming Fjernvarme (brugerne)

Skøjtesøerne åbnes officielt den 15.6.19 kl. 14.00,
Der arbejdes på at lave det til en festlig dag med forskellige tiltag, evt. med stande fra Foreningerne. Der arbejdes på, at få spejderne til at lave et traktement ved spejderhuset.

Sct. Hans – i år holdes båltalen af Lokalrådets næstformand Torben Kjær Andersen

3. Opfølgning fra årsmødet herunder konstituering i lokalrådet.

Lokalrådet har konstitueret sig som følger

Formand: Jørgen Holberg
Næstformand: Torben Kjær Andersen
Kasserer: Jørn Bonde
Sekretær: Hans Anton Sørensen

4 Opfølgning fra mødet med Teknik- og Byggeudvalget den 5. april 2019.

Lokalrådet deltog den 5.4.19 i møde med Teknik- og Byggeudvalget. Ved Lokalrådsmødet den 10.4.19 var referat endnu ikke modtaget, med kommentarer til de punkter Lokalrådet havde fremsendt.
Referatet kommer senere på Lokalrådets hjemmeside.

5. Afvikling af DM i landevejscykling den 27. juni, 29. juni og 30. juni 2019.

DM rammer Bramming og der arbejdes på at skabe lidt fest omkring dette

6. Belysning ved skøjtesøen, herunder tilskud fra fonde samt indvielse af søerne m.v.

Finansiering og drift af anlægget er nu helt på plads, og den officielle åbning bliver den 15.6.19 kl. 14.00, hvor vi håber at borgmesteren er inviteret til at foretage den officielle åbning.

7. Status vedr. Bramming Banegård.

Der er ved seneste generalforsamling sket ændringer i sammensætningen af bestyrelsen Der er aftalt møde med Bramming Banegård den 8.5.19

8. Vision 2025 – velfærd som er i offentlig høring.

Lokalrådet er ikke nærmere involveret. Årsagen er, at vi er i gang med Strategisk Udviklingsplan, hvor velfærd ikke er en del af dette planlægningsarbejde.

9. Møde med økonomiudvalget den 29. maj 2019 herunder henvendelsen fra bestyrelsen for Fortunaskolen.
Forslag til punkter vi ønsker drøftet på ovennævnte møde er fremsendt til Esbjerg Kommune. Vi afventer endelig dagsorden, hvor især punktet omkring Skolerne i Bramming imødeses med spænding, efter at der fra skolebestyrelsen er fremsendt kommentarer til skolernes fremtid.

10. Evt.

Jørgen Holberg
Lokalrådsformand